Før, under og efter forløbet
I foråret/sommeren 2024 bliver der debatteret med, og indsamlet krav fra medlemmerne på det private område. Kravene bliver herefter sendt til forbundet i august 2024.
De indkomne krav bliver behandlet og gennemgået i forhandlingsudvalgene for de private overenskomster i efteråret 2024, hvor også forbundets hovedbestyrelse godkender temaerne for den kommende overenskomsts fornyelse.
Forhandlingerne starter i januar 2025 med CO-I/DI, populært kaldet industrioverenskomsten, som lægger sporet for de efterfølgende overenskomstforhandlinger, der for alles vedkommende forventeligt er afsluttet inden 1. marts 2025.
Dansk El-Forbunds hovedbestyrelse får de forskellige forlig til gennemgang og præsenterer herefter sin anbefaling ja eller nej til medlemmerne.
Når forhandlingerne om de godt 30 overenskomster som Dansk El-Forbund er en del af er afsluttet, skal medlemmerne under hhv. elektrikeroverenskomsten, industrioverenskomsten og øvrige overenskomstområder stemme ja eller nej til forhandlingsresultatet på deres overenskomstområde.